Dette website handler om teknologi der kan anvendes i forhold til at kompensere for en synsnedsættelse og kan indgå i rehabiliterende forløb.
I Hvidbogen (ref.) er omdrejningspunktet rehabilitering:
“Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.” (s.22)
Endvidere nævnes som et fokus:
“Både i praksis og forskning efterspørges en status på de væsentligste temaer indenfor rehabilitering. Der er både behov for at udvikle begrebsapparatet på området, få skabt klarhed over hvad rehabilitering er i dag, og hvordan fremtidens behov kan mødes.” (s.14)
I forhold til den rolle og betydning teknologi skal spille nævnes:
“Teknologien fylder mere og mere både i den offentlige rehabiliteringsdebat, i den faglige rehabiliteringspraksis, samt i den enkelte persons hverdagsliv” (s. 83)
“Samfundsmæssigt er der stort fokus på teknologiens potentialer i forhold til velfærdsudfordringer som fx det stigende antal ældre…” (s. 84)
Formål med dette website kan ses i forlængelse af Hvidbogen – at skabe et teoretisk grundlag, i retning af et didaktisk design, for anvendelse af teknologi i en rehabiliterende praksis og med et rehabiliterende formål.
Synsområdet har ofte været omtalt og opfattet som mere praksis og erfaringsbaseret funderet, fx er oplæring af nye medarbejdere typisk sket som deltagelse i praksis, med elementer som mesterlære, sidemandsoplæring, følordninger med supplerende kurser og indimellem egentlig uddannelse på fx IBOS. I modsætning til dette anvendes i Norge og Sverige mere teoretisk baserede uddannelser.
På synsområdet er indenfor de seneste år gennemført projekterne God praksis (DTHS), Lovende praksis (Socialstyrelsen), samt Bedre Lys Bedre Liv (CSU Slagelse) hvor formålet bl.a. har været at få beskrevet og tydeliggjort væsentlige dele af praksis indenfor området. Resultaterne foreligger i rapporter, se litteratur.
De senere år er etableret PD-og masteruddannelser i synspædagogik og synsrehabilitering under hhv. Syddansk universitet og Kongsberg i Norge.
Se htt:ps://www.ucsyd.dk/fagomraade/synspaedagogik-og-synsrehabilitering
og https://www.usn.no/studier/master-i-synspedagogikk-og-synsrehabilitering/
I de 5 PD-moduler er teknologi og anvendelse af teknologi ikke fremtrædenede – hvilket jo kan undre, når teknologi og anvendelse af hjælpemidler udgør et væsentligt omdrejningspunkt i praksis.
I forhold til en nuværende praksis og de teoretiske tilgange indenfor området er det derfor en udfordring om en mere teoretisk betonet tilgang, og hvor teknologien og anvendelse af teknologi spiller en central rolle kvalificere forståelsen af praksis, og måske være med til at udvikle og kvalificere denne.
Et væsentligt formål med disse sider er derfor at pege på og inddrage teori, der kan bidrage til at kvalificere den refleksion, der i dagligdagen finder sted blandt fagprofessionelle, og på den måde styrke forståelsen af praksis og medvirke til udvikling af området. Målet kunne således være en udvikling af området gennem en styrkelse af en teoretisk baseret refleksion (Peter Hallgård Christensen, 2014).
Siderne er oprettet på et digitalt medie, da siderne netop skal understøtte en fortsat refleksionsproces. Der er således i høj grad tale om en skrivning i proces. Da de enkelte afsnit og områder står i relation til hinanden redigeres de simultant.
Teknologien og anvendelsen anskues bredt, idet den kontekst teknologien indgår i, med udredning af behov, afprøvning af teknologi, undervisning i brug, mv., inddrages.
Indenfor både rehabilitering og teknologi fremkommer ofte betragtninger og udtryk, der nærmer sig det højtflyvende og filosofiske. Hvor det i forhold til rehabilitering kan give mening at tale om fx livskvalitet fremstår det ofte inden for teknologi som ‘gode salgsargumenter’ i forhold til hvad teknologi kan.
For at fastholde de mere overordnede overvejelser indledes hver hovedafsnit med mere overordnede betragtninger og problemstillinger.
Formålet med siderne mere konkret:
- At beskrive en synsfaglig tilgang til teknologi, der kan anvendes til at kompensere en borger for en synsnedsættelse.
- At beskrive teori og teoretiske tilgange, som understøtter eller kan understøtte en synsfaglig tilgang, hvor teknologi indgår som et væsentligt omdrejningspunkt.
- Gennem de (overvejende) teoretiske tilgange at formulere et synskompenserende design for et rehabiliterende forløb hvor teknologi og anvendelse af teknologi udgør et centralt omdrejningspunkt
- At reflektere over designets anvendelighed i praksis
Da designet overvejende er teoretisk baseret er i forhold til designets anvendelighed medtaget eksempler fra praksis, eksempler det beskriver en kompenserende anvendelse af teknologi indenfor synsområdet. Eksemplerne vil danner udgangspunkt for en diskussion af værdien af designet, med forslag til videre arbejde.