Værdien af en håndlup

Værdien af en håndlup kan gøres op på flere måder. Rent økonomisk kan en håndlup af rimelig kvalitet købes hos flere firmaer for en rimelig pris.

Med hvad med værdien for borgeren, altså den funktionelle, personlige værdi, eller den værdi som samfundet opnår ved at borgeren er kompenseret og selv kan varetage daglige aktiviteter, eller måske ligefrem kan bidrage i samfundet. Eller hvad med den værdi, det har, at vi som medborgere ved, at der er taget hånd om borgeren med en funktionsnedsættelse, eller den værdi, det har at vi som med-borgere kan forvente at der bliver taget hånd om os, hvis vi selv skulle komme i samme situation – eller fx bare blive gamle?

Samtidig indgår en håndlup jo i en professionel praksis. Som synsfaglige medarbejdere anvender vi ofte håndlupper i vores daglige praksis, som et kompenserende hjælpemiddel til borgere med en synsnedsættelse. Og også i den forbindelse har luppen en værdi, en kompenserende, pædagogisk, psykologisk værdi for os som medarbejdere.

Endelig kan luppen anskues ud fra et undervisnings- og læringsmæssigt perspektiv: Hvad man man lære ved at beskæftige sig med en lup? På den måske indgår luppen i et dannelsesmæssigt perspektiv, hvor læringsmæssige indhold kommer i fokus.

Eller hvad med at starte forfra – hvordan skabes værdien i en håndlup? Hvad er det for fagligheder, der indgår i den proces, der fører frem til den endelige produkt – en håndlup?

Så det med at gøre værdien af en håndlup op er ikke helt let.

Hvad er en håndlup?

En håndlup er i de fleste tilfælde et stykke hård plastik der indrammer og holder noget optik i forskellig styrke, enten lavet af glas eller plastik. Dertil kommer 2-3 batterier, lidt ledninger, og noget lys ofte i form af en eller flere led-pærer, som via en kontakt kan tændes.

Luppen er udformet så den er god og let at holde og betjene, og lyskilde er placeret så genstanden, der skal aflæses, belyses. Luppen fylder ikke ret meget, og er forholdsvis robust.

Det er vel hvad man kunne kalde de mere objektive egenskaber.

Tilgængelighed

Samtidig gør luppen noget tilgængeligt. Ved at holde luppen i passende afstand til en genstand, muliggør optikken i luppen at genstanden eller dele af genstanden bliver forstørret, hvilket kan betyde at der kan foretages visuel aflæsning af dele af genstanden, at information bliver tilgængelig. På den måde kan man vel sige at luppen fungerer som et medie, altså som noget der transporterer information.

Luppen muliggør altså en (visuel) tilegnelse af omverdenen, at der kan finde læring sted.

Affordance

Men hvad med de aktiviteter som luppen kan anvendes til eller ligefrem indbyder til?

Måske kan vi nærme os håndluppens værdi i retning af brugsværdi, ved at se på begrebet affordance.

Begrebet affordance er ofte relateret til teoretikere som James Gibson, Donald Norman, John Dewey og er bl.a. forsøgt oversat med ord som tjenelighed, rådelighed – ”muligheder som vi opfatter er til rådighed, når vi står med en bestemt genstand” (se henvisning sidst).

“Affordance stammer oprindelig fra James J. Gibson (1977), der anvender begrebet om den funktionelle relation , der skabes mellem artefaktet og personen, eller udtrykt på en anden måde, hvordan artefaktet bliver en aktør i relationen. Også Donald Norman (1988) anvender begrebet. Han har fokus på de funktionstilbud og muligheder, et artefakt stiller til rådighed i et givent miljø. Hans fokus er, hvad der er ‘designet ind’ i artefaktet, eller sagt med andre ord: Hvad byder teknologien sig til med?” (Holm Sørensen, Levinsen, 2019).

Pointen hos Gibson er at ting, der eksisterer i miljøet, i sig selv indeholder meninger og værdier som umiddelbart kan opfattes af vores sanser, og dermed manipuleres, i modsætning til fx den kognitive psykologi, hvor vores perception sker på baggrund af tidligere erfaringer.

Gibsons og Normans begreb rummer imidlertid også en forskel.

“Det er således vigtigt at skelne mellem præ-designede affordances (Normans begreb) og affordances, der emergerer i kontekst (Gibsons begreb), selvom også de præ-designede hybride rum, når de tages i brug, folder sig ud i samskabelse mellem deltagere og teknologi.” (Ibid.)

De to definitioner rummer i pædagogisk henseende forskellige muligheder, der ikke er uafhængige. Hvor Norman har fokus på selve artefaktet og de indbyggede muligheder, åbner Gibson op for de muligheder, der skabes og emergerer i den konkrete relation mellem artefaktet og brugeren.

Hvilke affordences kan en håndlyslup så have (Norman) eller få (Gibson) i mødet med brogeren:

• Aflæsbarhed
• Læsbarhed
• Tilgængelighed
• Mulighed for læring
• Deltagelse (jf. Wenger)
• ?

Aktiviteter

Det er nærliggende at se affordance-begrebet i sammenhæng med adfærd og aktiviteter. Gennem sine affordances kan et artefakt opfordre og inspirere til, muliggøre og stilladsere aktiviteter.

Netop aktivitetsbegrebet er jo omdrejningspunktet i forhold til ICF og behovsudredninger.

Fremstilling af en håndlup

En gruppe udviklere – eller måske et firma – sætter sig for at fremstille en håndlup. Gruppen sidder sammen og grubler:

“Den skal kunne tages med, være let så alle, også pensionister, kan anvende luppen, fx i supermarkedet”

“Ja, men det vigtigste er at den skal være behagelig at holde i hånden, eller ligge godt i lommen”

“Hvad kommer alt det her til at koste? – Den må ikke bliver for dyr!”

Pointen er, at hver af de pågældende medarbejder bidrager med hver deres viden og faglighed – deres kompetencer – i processen, selve designprocessen. Hver medarbejder har brugt langt tid på at erhverve sig de kompetencer, der sætter dem i stand til at bidrage, kompetencer som de møjsommeligt har oparbejdet gennem uddannelse, erfaring og som har bidraget til viden, som de nu kan ‘indføje’ i produktet – en håndlup.

Luppen som lære- og undervisningsmiddel

Hvad kan man lære ved at beskæftige sig med en håndlup?

Fx:

• At fokusere
• At finde den rigtige afstand fra luppen til det ser skal aflæses
• At lupper kan have forskellig udformning og styrke
• At min syn skal passe til luppen – hvordan er mit syn?
• At en lup som et kompenserende hjælpemiddel skal passe ind i konteksten
• Osv.

En slags opsummering

En håndlup kan siges at være flere ting: et stykke teknologi, et artefakt, et redskab, et kompenserende hjælpemiddel, et medie, et pædagogisk redskab.

Som en Maggi-terning er alle disse egenskaber og værdier indeholdt i en håndlyslup, når den indgår i en synspædagogisk proces, i mødet mellem den professionelle medarbejder og borgeren med en synsnedsættelse, og når den efterfølgende anvendes af borgeren.

I forhold til en borger med en synsnedsættelse og i en lovgivningsmæssig kontekst er det måske først og fremmest et kompenserende hjælpemiddel.

Med luppen i hånden kan borgeren se ting som før var umulige at se, deltage i aktiviteter som før var umulige og er dermed kompenseret i forhold til sin synsnedsættelse.

Men læg mærke til formuleringen ”med luppen i hånden”.

Her er tale om at borgeren påfører sig et stykke teknologi, som med nærkontakt med borgerens hånd og krop, og i forlængelse af synssansen, udvider borgerens sanser, færdigheder og formåen.

Det er sammensætningen – relationen – mellem menneske og teknologi der skaber effekten – og dermed værdien. Relationen er altså vigtig, at interaktionen mellem borgeren og håndluppen fungerer – og skaber værdien.

Relationen

Hvordan skabes relationen mellem borger og teknologi?

Mange borgere har begrænset sig i deres aktiviteter. Efterhånden som synet er blevet dårligere, er aktiviteter blevet reduceret eller udfaset.

I mødet med håndluppen bliver det igen muligt at foretage aflæsning og se ting, som man havde glemt man ikke kunne se. På den måde er anvendelsen af luppen en tilbagevenden til tidligere tider og aktiviteter, hvor synet ikke var så dårligt.

Gennem luppen bliver borgeren opmærksom på eget syn, aktiviteter der er udfaset, men forhåbentlig også nye muligheder.

Mødet med teknologien kan på den på skabe indsigt i egne færdigheder, tab – og genkalde tabte erindringer. På den måde kan den skabe modstand.

Borgerens møde med håndluppen

En håndlyslup er som regel et af de første synskompenserende hjælpemidler borgeren møder, idet det ofte bruges af synskonsulenter som det første kompenserende hjælpemiddel, der inddrages, måske allerede på et udredende besøg, hvor formålet ofte er at få et helhedsbetonet overblik over de områder der den kompenserende indsats skal omfatte.

Luppen er i nogle tilfælde borgerens første møde med kompenserende teknologi.

Håndlysluppen kan give den fagprofessionelle et indtryk af en lang række forhold omkring borgers forudsætninger – hvordan er borgers synsstatus, hvordan håndteres teknologi, hvad læser borger, osv.

Ved mange besøg udleveres en håndlyslup til borgeren – med forbehold for bevilling af kommunen.

Den transformerede borger

Klæder skaber folk – lød et populært slogan en gang. Med en håndlup er borgeren klædt på til at varetage aktiviteter, som for kort tid siden ikke lod sig gøre. Med luppen i hånden viser borgeren at der er behov for forstørrelse, at der er tale om en synsnedsættelse, og måske at der er tale om et handicap?

En håndlyslup er jo et lille hjælpemiddel – med hvad hjælpemidler, der i større udstrækning er forbundet med handicap, fx en markeringsstok eller et badge, der viser en synsnedsættelse?

At iklæde sig teknologi kan medføre en ny rolle og identitet. Hvor teknologien rummer muligheder og kan skabe deltagelse og aktivitet, kan den også medføre en stigmatisering – man er nu synshandicappet.

At være handicappet kan i manges øjne være forbundet med mindreværd.

Afslutning

Forhold omkring teknologi er efterhånden så omfattende og gennemgribende, at det er svært at få hold på den betydning teknologien har og får, i de organiske processer mennesket indgår i.

Ovenstående er et konkret eksempel og beskrivelse af betydningen af en håndlyslup i forbindelse med en kompenserende indsats mellem en synsprofessionel og en borger med en synsnedsættelse.

Beskrivelsen rejser flere spørgsmål end den besvarer, og det er også meningen i et forsøg på, at begynde at få hold på teknologiens anvendelse og værdi – på et kompenserende område.

I øjeblikket snakkes om den motiverende samtale – men hvad med den motiverende effekt teknologi har eller kan få i en pædagogisk praksis? Det vælter frem med ny teknologi, der i mange tilfælde bliver billigere. Hvordan kan den udnyttes i en kompenserende tilgang?

I nogle kommuner ses en interesse i at reducere de kommunale udgifter ved fx at spare på kompenserende teknologi – fx i en håndlup. I forhold til den ovenfor nævnte værdi, luppen kan få, må de 4-500 kr. luppen koster, være dårligt sparet.

Ved at udlevere en håndlup til borgeren skabes første skridt i retning af at skabe en relation mellem borgeren og den kompenserende teknologi.

En håndlup er – selvom den altså rummer mange kvaliteter – et stykke teknologi med begrænsninger. Hvad med de mere moderne digitale teknologier med indbygget intelligens?

Hvad relationen mellem mennesket og disse teknologier bliver og skaber fremstår som et endnu uafklaret område, der ganske vist har haft fokus op gennem kulturhistorien, men nu for alvor trænger sig på.

Referencer:

Holm Sørensen, Levinsen, 2019: Den hybride skole

Affordance-begrebet:

https://www.version2.dk/blog/raadelighed-17096

https://da.wikipedia.org/wiki/Donald_Norman

Brinkmann: om Dewey (s. 75-76)

http://miruco.dk/affordances-begrebet/ (12.3.18)