I dette projekt ses mennesket som en del af en kontekst, som udgøres af andre individer, artefakter og hvad der ellers indgår den daglige virkelighed som en del af samfundet. Der anvendes med andre ord en sociologisk tilgang, hvor mennesket, dets relationer til omverdenen og konteksten spiller en væsentlig rolle, i forhold til at beskrive de forhold som er centrale i forhold til rehabilitering og kompensation.
Da læring og erkendelse udgør en væsentlig del af et rehabiliterende forløb er der i denne tilgang mere konkret anvendt en socialkonstruktivistisk tilgang til læring.
Konstruktivismen ser viden som en konstruktion, der tilpasser sig virkeligheden og hvor læring handler om den lærendes konstruktion af viden individuelt eller kollektivt. Det er ofte Piaget der ses som en af de grundlæggende teoretikere i udformningen af tankerne bag konstruktivismen, med udgangspunkt i kognitivismen. Viden er, med udgangspunkt i Piaget ofte se som mentale skemaer og strukturer.
Det konstruktivistiske perspektiv implicerer at fænomener er kontingente, historisk eller social betingede og at virkeligheden er derude, men ikke uafhængig af vores forståelse af den. Som en konstruktion rummer den et kritisk potentiale – virkeligheden kan se anderledes ud. Der er samtidig fokus på det intersubjektive og hvordan betydning skabes.
Socialkonstruktivismen lægger vægten på, hvordan forståelser vokser ud af sociale sammenhænge. Socialkonstruktivismen tilskrives ofte Vygotskys arbejde og fremhæver betydningen af det sociale i videnskonstruktion.
I socialkonstruktivismen fremhæves ofte principper om aktiv læring, læring gennem handling og undersøgelse, problembaserede tilgange og kollaborativ læring.
Hvor den konstruktivistiske tilgang betoner, at viden kan konstrueres og ses som konstruktioner, betoner den socialkonstruktivistisk tilgang viden som individuelle konstruktioner skabt i samspil med verden og andre mennesker.
Læring sker sker i en kontekst i interaktionen med nogen eller noget, men den enkelte lærer gennem en konstruktion.
I relation til dette projekt er den sociale konstruktion meget grundliggende.
Mennesket indgår i sociale og relationelle kontekster, som det påvirker og påvirkes af, og på den baggrund skabes og konstrueres viden. Konstruktionen indebærer konstruktion af opgivelserne, redskaber og artefakter. Men derud over også konstruktion i forhold til indre psykologiske forhold – viden, læring, motivation, interesse.
På det synsfaglige område skaber tilgangen fokus på hvordan viden skabes og konstrueres hos borgeren omkring væsentlige emner som hjælpemidler, de kompenserende muligheder, eget syn, egne muligheder, muligheder for aktivitet, osv.
Den sociale tilgang sætter endvidere fokus på interaktionen med omgivelserne, fx relationen til de synsfaglige medarbejdere.
Referencer:
Colin, 2003
Harasim, 2012
Bang, 2001