“Begrebet design er afledt af latin og betyder at aftegne, gøre udkast og planlægge. (..) Design er både et udsagnsord ‘at designe’ og et navnord ‘et design’. Det vil sige at det både handler om de processer, der ligge bag tilblivelsen af en plan eller et produkt og selve produktet.” (Sørensen, Levinsen, 2019, s. 53)
Derudover tillægges begrebet ofte en positiv værdi og udtrykker “en særlig gennemtænkt formgivningsambition” (Ibid.)
Som det tredie er det også en “bestemt måde at gå til processen på, og et design handler om at at bearbejde problemer i en uafsluttet proces fremfor kun at løse problemer” (Ibid, citat fra Guy Julier, 2014).
Et design kan på denne måde ses som en plan, en tegning, en model, der udvikles i en uafsluttet proces og ofte indeholdende en problembearbejdning.
At et design på denne måde er dynamisk og ofte må redesignes i mødet med praksis og virkelighed, betyder at en designtænkning kan ses som et møde mellem teori og praksis, mellem en teoretisk konstruktion og virkeligheden.
Den teoretiske design kan netop være fremkommet som en sammensætning, syntese af teoretiske tilgange, der samlet set udgør designet og på den måde anskueliggør indhold, sammenhænge, der åbner for og peger på handlemuligheder og metodiske tilgange.
Indenfor pædagogik er designtænkning forholdsvis nye (Sørensen, 2019), og indenfor rehabilitering vel endnu ikke omtalt som begreb.
Et didaktisk design omhandler planlægning af undervisning og læreprocesser,
Derudover betones at det didaktiske design er omskifteligt, og udvikles undervejs i en proces “designet må løbende redesignes for at bearbejde de udfordringer og problemer, der løbende op
Designprocesser
De fleste processer indenfor designtænkning er ikke-lineære, men ofte anvendes og fremhæves iterative processer, redesign, og emergerende udviklinger, hvor noget vokser frem decentralt.
En model kan fx se således ud:
Model fra sharp, rodgers og preece.
Reference:
Holm Sørensen, Levinsen: Den hybride skole (Klim, 2019)
Rogers, Preece, Sharp: Interactiondesign