Det er ikke noget nyt at forsøge at få hold på, afklare og evt. definere hvad teknologi er.

Nogle af årsagerne er formentlig at teknologi udvikler sig hastigt, udgør en stor del af vores tilværelse, udvikler sig hastigt og på den måde opleves som ”disruptive” – brydende med eksisterende forestillinger, definitioner og en hidtidig praksis.

Derudover kan teknologi jo defineres bredere eller mere snævert.

Hvis man anvender en meget bred definition kan teknologi og artefakter siges at være synonymer (Sjølin K.: Nye spørgsmål til teknikken, Århus universitetsforlag, 2013), hvor artefakter kan siges at være alle kultur-produkter – alt hvad der ikke er natur.

Det er selvfølgelig en meget bred definition. Men prøv at kigge dig rundt – dit tøj, sko, lamper, vægge – alt er designet og produceret – og er dermed teknologi. Udfordringen kan snart være at finde noget der ikke er teknologi.

Når man har sådan en bred definition, kan det jo være ønskeligt og nødvendigt at være mere præcis omkring den teknologi, man sidder overfor eller måske arbejder med. Hvad er det helt præcist vi beskæftiger os med – fx for at kunne kommunikere med andre.

Et udgangspunkt kunne jo være at se på hvilken relation teknologien kunne have til mennesket.

Teoretikeren og teknologifilosoffen Don Ihde opstiller ”fire i tiltagende grad afstandsbestemte relationer, som teknologien kan indtage i forhold til mennesket” (Ibid s. 57):

  • Kropsliggørelse
  • Hermeneutik
  • Andethed
  • Baggrund

Kropsliggørelse er der hvor teknikken er en forlængelse af kroppen, fx hammeren der ligger i hånden, blindestokken der er en forlængelse af armen, osv.

En hermeneutisk relation betyder at teknologien fungerer humanistisk tolkende, dvs. et termometer, et speedometer i en bil, instrumentbrættet i et fly. Altså en teknologi som via en tolkende opmærksomhed farver vores omgang med verden.

Som eksempler på andethed kan nævnes: Automater, legetøj, spil, biler – ”teknologier der mere eller mindre indlysende udfordrer brugeren gennem en lystfyldt modstand i interaktionen med dem” (Ibid s. 59).

Baggrund er teknologien i baggrunden: Lamper, centralvarme, osv.

Opdelingen er selvfølgelig diskutabel, da nogle teknologier vil ligge på grænsen mellem kategorierne, måske høre til i to – og fordi teknologien udvikles.

Det hybride rum og funktionsnedsættelse

I forhold til mange funktionsnedsættelser er svaret teknologi, i forhold til at kompensere borgeren. Med teknologi der hele tiden er forhåndenværende, som jo netop er et mål, da teknologien og borgeren jo nærmest skal smelte sammen, kan man sige at borgeren med funktionsnedsættelse ofte befinder sig i et hybridt rum – som tages for givet og som der ikke er noget udenfor.

Hvornår møder vi teknologi?

Hvornår møder vi første gang teknologi? Når babyen kravler ud af morens mave, bliver der svøbt et klæde omkring barnet og det får en sut i munden – i mange tilfælde. Barnet har nu mødt to stykker teknologi.

I Hvidbogen (ref.) skelnes mellem 3 former for teknologi:

“Teknologi fylder mere og mere i både den offentlige rehabiliteringsdebat, i den faglige rehabiliteringspraksis samt i den enkelte persons hverdagsliv” (Hvidbogen, s.83)

“Hjælpemiddel er ethvert produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.”

Hverdagsteknologi er alle de elektroniske, digitale og mekaniske produkter, som mennesket anvender i hjemmet, såsom køkkenmaskiner, E-boks og mobiltelefoner eller i form af betalingsterminaler, selvscannere i supermarkedet…” (s.83)

Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, som anvendes til

Fortsættes

Velfærdsteknologi

Når babyen møder omgivelserne – Vi påvirkes af omgivelserne, men påvirker selv dem (Ref. Brinkmann – Hvad er et menneske)

Ref.

(Sjølin K.: Nye spørgsmål til teknikken, Århus Universitetsforlag, 2013)